Søndag 13-11-2011 kl. 9 startede årets første håndboldbrag i Idrætscenter Vendsyssel, men allerede før da var de trofaste ledere i VBI Håndbold mødt op for at opstille lyset, musikken, gaverne osv,  -  så alt var klar til hjemmestævnet. Sågar speakeren mødte tidligere for at varme stemmen op . Dagen gik rigtigt godt og vanen tro blev masser af gode håndbolddetaljer belønnet med fine gaver. Der er ingen tvivl om at alle som var til stede kunne se at de mange unge spillere nyder når der bliver gjort lidt ekstra ud af dem. Alle gaverne var flot sponseret af Vrås lokale butikker og virksomheder – og mange tak for det. I hver kamp blev den bedste spiller fra hvert hold kåret og du kan se et par stykker af dem på billederne til højre.