Krav til træneren

Overfor nuværende spillere skal du:
- Vise interesse for alle og behandle dem som individualister
- Vise tillid, åbenhed og ærlighed
- Opdrage dem til gensidig respekt
- Motivere til at ønske at blive bedre træne dem i at træne!
- Skabe et behageligt og trygt klima omkring holdet/afdelingen
- Stille positive krav og udfordringer

Overfor nye spillere skal du:
- Få dem til at føle sig velkomne
- Præsentere dig selv og spillerne
- Være opmærksom, måske endda give særbehandling de første gange
- Fortælle om klubben og afdelingen
- Sørge for at der afleveres en indmeldelse til den kontingentansvarlige

Overfor forældre skal du:
- Præsentere dig, så alle ved, hvem du er
- Informere om holdet og afdelingen på et forældremøde
- Informere om deres rolle ved kampe/træning. Ved hjemmekampe skal forældre være tidstagere (2 ad gangen). Instruer dem i hvordan det gøres.
- Inddrag dem gerne i arbejdet omkring holdet/afdelingen. Få eventuelt en forældre til at udfærdige et køreskema og tidstagerskema til hjemmekanpe.

Til træning skal du:
- Være et godt eksempel, altid komme til tiden og overholde aftaler
- Komme forberedt, omklædt og veloplagt
- Give konstruktiv kritik og vejlede den enkelte spiller
- Forlang til gengæld også meget af dine spillere

Til kamp skal du:
- Sørge for information om tidspunkt og kørsel
- Sørge for, at alle praktiske ting er i orden, f.eks. at tøjet er i tasken og sørge for korrekt udfyldt holdkort.
- Ved hjemmekampe få ringet resultatet af kampen ind lige efter kampen. Tlf.nr. dertil står på holdkortet.
- Respektere modstandere og dommere husk du repræsenterer klubben
- Vise engagement, glæde og sejrsvilje på sportslig vis
- Lære spillere ydmyghed trods succes og tolerance overfor andre
- Hvis du ønsker at der skal rapporteres til Vrå Avis om en kamp, skal du selv formulere en rapport til vrå avisen og evt. tage billeder. Materialet mailes til Morten, som gerne hjælper med at sammensætte tingene, senest søndag på mail til:
macsvend@mail.dk.  

Overfor klubben skal du:
- Være loyal
- Holde dig orienteret om de ting, der foregår. Tjek din hylde i forningskontoret når du er i hallen.
- Kende klubbens målsætning og struktur
- Lave god PR for klubben
- Deltage i trænermøder der arrangeres af klubben
- Bakke op om og deltage i alle fælles sociale arrangementer for ungdomsafdelingen
- Sørge for at du/spillerne ikke nyder alkohol uden særlig tilladelse er givet
- Sørge for at der ikke bliver røget på tidspunkter/steder hvor der ikke må ryges
- Vise interesse for at lade dig uddanne med relevante trænerkurser
- Der er masser af inspiration at hente på
http://www.dragoerhb.dk/ (brug det endelig)
- Have opdateret liste over spillere pr. hhv. 15/10 og 1/2 i løbet af sæsonen.
- Have styr på bolde og andet udstyr inden du forlader hallen til træning og kamp.
- Kontakte bestyrelsen hvis en kamp skal flyttes. Og kampe bør kun flyttes hvis det er meget vigtigt.
- Efter sidste sæsonkamp sættes tøj, drikkedunke, og overtrækstrøjer i hallen. Tøjet skal være rent.
- Aflevere din halnøgle til en fra bestyrelsen hvis/når din trænerkontrakt udløber.
- Aflevere kørselsregnskab til en fra bestyrelsen før lønnen kan udbetales.
- Ikke foretage indkøb på klubbens vegne med mindre at det er aftalt med formanden.

Hold generelt (stævner, afslutning):
- Klubben ser gerne at dit hold deltager i stævner. Undersøg gerne på internettet om muligheder og tal med en fra bestyrelsen/anden træner om muligheder og hvor det er godt osv. - Klubben betaler holdgebyret til stævnet og alle andre udgifter skal holdet selv dække. Hvert hold må gerne tjene egne penge.
- Der bliver holdt en fælles afslutning for ungdomshold. (Der budgetteres med 25 kr. pr. spiller)
- Seniorer holder egen afslutningsfest, der er ingen klubtilskud hertil.